Alkohol

I Sundhedshuset tager vi gerne en snak med dig om dine alkoholvaner.

Unge drikker sodavand

Synes du, at du drikker en smule for meget? Eller synes du, at alkohol fylder for meget i din hverdag?

I Sundhedshuset tilbyder vi rådgivende samtaler, som er både gratis og anonyme. Tilbuddet er til dig, som drikker over genstandsgrænsen og som ønsker at nedsætte dit forbrug.

I Sundhedshuset tilbyder vi desuden en rådgivende samtale til dig, som er pårørende til én der har et alkoholoverforbrug.

  • Som kvinde har du lav risiko for at blive syg pga. alkohol, hvis du drikker 7 genstande om ugen eller mindre
  • Som mand har du lav risiko for at blive syg pga. alkohol, hvis du drikker 14 genstande om ugen eller mindre

Reducerer du dit alkoholforbrug, kan du på kort tid forbedre både dit fysiske og dit mentale overskud. Så kontakt os endelig for en snak om at få ændret dine vaner.