Motion

I Sundhedshuset vil vi gerne hjælpe dig godt i gang med at dyrke motion.

Motion v. Jernbanebroen

Hos os kan du få motionsvejledning ved vores fysioterapeut. Sammen med fysioterapeuten finder I ud af, hvilke motionsformer, der er rigtige for dig. 

Motionsvejledningen er en personlig samtale, hvor vi tager udgangspunkt i dig og dine behov.

Sammen kortlægger vi dit nuværende aktivitetsniveau, taler om motivation og finder frem til hvilke motionsformer, der tiltaler dig.

Vi ser i fællesskab på, hvilke muligheder du har for at være aktiv gennem transportmotion (fx. hvordan du kommer i skole eller på arbejde), hverdagsmotion (fx. havearbejde eller støvsugning) eller omklædningsmotion (fx. fitness eller fodbold).

Motionsvejledning er dog ikke kun samtaler. Du kan også få vist forskellige træningsøvelser til hjemmetræning samt rådgivning om motion til forskellige diagnosetyper.

En almindelig motionsvejledning varer ca. 1 time og kan gentages eller følges op telefonisk ved behov.

 

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre med at dyrke motion, så ret henvendelse til Morten og hør om mulighederne.